Dog fik jeg tid til at stå for maden i fredags, der blev til en menu bestående af; marinerede kalvekoteletter, ovnbagte kartofler med krydderier, blandet salat og hjemmelavet bearnaisesauce :-). Det var sørme godt, så jeg vil gerne dele opskriften med jer.
Opskrift
Marinerede kalvekoteletter:
- Kalve koteletter
- Olie
- Basilikum (jeg brugte tørret)
- Hvidløgsfed
- Salt & peber
Alt til marinaden hældes i en pose og blandes godt, hvor meget der skal bruges af hver afhænger af hvor mange koteletter der skal i marinaden, hvor meget man ønsker at kødet skal smage af basilikum og hvor stærkt af hvidløg det skal smage. Kødet skal så bare i posen og blandes godt med marinaden, hvorefter posen lukkes og lægges i køleskabet indtil det skal steges, jo længere det ligger des mere har marinaden nået at trænge ind i kødet.
Ovnbagte kartofler:
- Kartofler (igen afhængigt af hvor mange mennesker der skal spise med)
- Tørret basilikum, timian og oregano (man kan selvfølgelig selv vælge nogle andre krydderier, hvis man gerne vil det)
- Groft salt
- Sølvpapir
- Olie
Kartoflerne skrælles og skæres i tern (ikke alt for små), de skal derefter koges. Når de er nogenlunde færdigkogte (de må ikke være helt udkogte) hældes vandet fra, og der laves nogle stykker sølvpapir (størrelsen skal nok være omkring størrelsen på et A4 papir), og det smøres med et godt lag olie. Læg nu en bunke kartoffeltern på hvert stykke, og strø dem med groft salt og krydderier. Sølvpapiret pakkes så op omkring kartoflerne, så det bliver til nogle små kartoffelpakker.
(Billedet er et jeg har lånt fra google, da jeg desværre ikke selv fik taget nogle) |
Hjemmelavet bearnaisesauce:
- 250 g. smør
- 8 spsk. hvidvinseddike
- 8 spsk. hvidvin eller vand (jeg brugte vand)
- 1-2 skalotteløg (kan sagtens erstattes med alm. løg, kan ikke smage forskel)
- 1 bundt estragon (jeg brugte 2spsk. tørret, da Brugsen ikke havde frisk, men frisk er selvfølgelig bedst - det tørrede estragon må ikke være i pulverform, men i blade)
- 3-4 æggeblommer
-Salt & peber
- Evt. lidt citronsaft
- Evt. lid cayennepeber
Start med at smelte smørret over laveste varme (det tager lidt længere tid, men sådan er det!) Når det hele er smeltet, hældes den klare del over i en ny beholder og det hvide bundfald kaseres.
Så skal den hjemmelavede bearnaisessens laves, og det bliver den ved at komme; estragonstokkene/tørret estragon, eddike, vand, finthakket løg, salt og peber i en gryde, hvor det nu skal koges ind til der er ca. lidt under halvdelen tilbage i gryden. Når dette er opnået, sies essensen over i en ny gryde.
Lav et vandbad og sæt gryden med essensen op i (der må selvfølgelig ikke komme vand i essensen). Pisk æggeblommerne i essensen med et piskeris (hæld æggeblommerne i i en tynd stråle), indtil det skummer og begynder at tykne lidt.
Rør/pisk (ikke pisk helt vildt, men det skal gå lidt hurtigere end at røre almindeligt) herefter smørret i, én skefuld ad gangen til at starte med (6-7 stykker), og derefter i en tynd stråle.
Tag gryden op ad vandbadet og sæt det på et nyt blus, der må endelig ikke skrues for meget op for varmen, da saucen risikere at skille, hvis den bliver varmet for meget op. Saucen skal ikke stå for længe over blusset, det er bare lige for at holde det varmt inden servering.
Smag saucen til med salt og peber, evt. citronsaft og/eller cayennepeber.
Tilsæt til sidst lidt ekstra estragonblade, og nyd din hjemmelavede bearnaisesauce :-)
(Dette billede er ligeledes fundet på google, da jeg ikke fik nok billeder selv) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar