Min fridag har jeg bl.a. brugt på at lave de her lækre æbleskiver. Der er jo kun jul én gang om året! ;-)
Opskrift:
Du skal bruge:
- 240 g. hvedemel
- 4 dl kærnemælk
- 1 spsk. sukker
-0,5 tsk. natron
- 0,25 tsk. salt
- 3 æg
- evt. lidt citronskal eller kardemomme
Fremgangsmåde:
Start med at dele æggene, og pisk derefter kærnemælk og æggeblommer sammen i en skål. I en anden skål putter du mel, sukker, natron, salt og citron/kardemomme sammen. Held nu, lidt efter lidt, væsken op i det tørre, mens du pisker det til en tyk masse. Det skal nu stå og hvile i ca. 30 min. Imens pisker du æggehviderne stive, og når de 30 min er gået, vendes de i dejen.
Put lidt smør i hver af hullerne, og fyld hullerne ca. 3/4 op med dej. Bages ved jævn varme, indtil de er bagte. Hold dem varme i ovnen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar